• Mandag - torsdag 8.00 - 17.00
  • Fredag 8.00 - 16.00
7023 2360

Kastration af kat – tryghed og omsorg hele vejen

Hos Dyreklinikken Centrum udfører vi kastration af hankatte med fokus på sikkerhed, smertefrihed og en rolig oplevelse for både kat og ejer. Inden indgrebet undersøges din kat grundigt, under selve operationen overvåges den nøje af vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker, og efterfølgende får den både smertelindring og støtte til en hurtig heling. Vi vejleder dig desuden i plejen derhjemme, så din kat kommer godt igennem forløbet.

Sådan foregår en kastration af kat hos Dyreklinikken Centrum

Katten indleveres om morgenen. Han skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før han indleveres.

Han tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor han blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før han får en bedøvelsessprøjte samt smertestillende.

Når han sover, barberes pelsen af pungen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse.

Katten ligger på en varmepude, så han ikke afkøles under operationen, og får ilt ind via næsen under hele bedøvelsen.

Der lægges ingen sting, så der er ingen sting der skal fjernes efterfølgende.

Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med kattens blodtryk, puls med mere.

Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen.

Efter operationen får han en sprøjte, der vækker ham op samt ekstra smertestillende.

Katten vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter.