Sterilisation og kastration af hund og kat – fordele og ulemper
Er det synd eller synd at lade være? Vi hjælper dig med at vurdere, om det er rigtige valg for dit kæledyr.
Hos Dyreklinikken Centrum udfører vi kastration af hanhunde i trygge rammer og med fokus på sikkerhed og omsorg. Din hund bliver undersøgt grundigt inden bedøvelsen, overvåges nøje under hele operationen og får både smertelindring og støtte til hurtig heling. Vi vejleder dig desuden i plejen efter indgrebet, så din hund får et roligt og sikkert forløb.
Hunden indleveres om morgenen. Han skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før hun indleveres.
Han tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor han blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før han får en forbedøvelsesprøjte samt smertestillende.
Når forbedøvelsen har virket ca. 15 minutter, lægges der et venekateter i forbenet. Igennem dette kateter, får han et narkosestof så han falder i søvn.
Herefter vedligeholdes bedøvelsen med narkosegas. Når han sover, barberes pelsen af foran pungen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse.
Hunden ligger på en varmepude, så han ikke afkøles under operationen, og får ilt og narkosegas ind via en slange i luftrøret under hele bedøvelsen.
Herefter laves et enkelt indsnit i huden foran pungen hvorigennem begge testikler fjernes. Han bliver syet med indvendige sting, som opløser sig selv.
Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med hundens blodtryk, puls med mere.
Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen. Hunden vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter.
Han skal bære krave eller bodystocking i 10 dage efter operationen, så han ikke slikker i såret og risikerer at rive stingene op.