Operationer til katte i Vejen og Lunderskov
Kirurgi på kat kræver erfaring, omhu og det rette udstyr.
Hos Vejen Dyrehospital udfører vi både planlagte og akutte operationer på katte – herunder sterilisation, kastration, tarmoperationer, fjernelse af svælster og tumorer, ortopædiske indgreb og meget mere.
Alle operationer udføres i fuld bedøvelse med løbende overvågning. Vi sørger for en grundig vurdering inden operationen og god smertebehandling og pleje i efterforløbet.
Har din kat brug for kirurgi, eller er du i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe til os på 75 55 56 59.
Praktisk information før narkose hos Vejen Dyrehospital og Lunderskov Dyreklinik
Præ-anæstestisk blodprofil
Ved indskrivning af dit kat bliver du tilbudt, at vi tager en blodprøve inden narkosen. Det er der flere gode grunde til:
- Det kan hjælpe os med at vælge den sikreste narkose til din kat
- Hvis resultaterne ikke er normale, kan vi ændre narkoseprotokollen ved at vælge anden medicin eller tage andre forholdsregler for at passe på dit kæledyr – for eksempel ved at give væske, ændre type af smertestillende, kontrol osv.
- Det er med til at afsløre uopdagede sygdomme
- Katte, som ser raske ud, kan have skjulte sygdomme eller skavanker. Blodprøven er med til at afsløre eventuelle skjulte sygdomme, og når en sygdom opdages tidlig, kan man hurtigt hjælpe, og der er større chance for et godt resultat.
- Beskytter din kats helbred i fremtiden
- Blodprøven bliver en del af dit kæledyrs journal og bliver et referencepunkt, man går ud fra senere. Når man kender blodværdierne hos raske dyr, kan man mere nøjagtigt finde unormale forhold i blodprøver på et senere tidspunkt.
Faste
Når din kat skal indlægges hos os, skal den komme fastende kl. 08:00. Det vil sige, at du fra kl. 24:00 aftenen før skal tage foderet fra dit kæledyr, men kæledyret må gerne have tilgang til vand. Katten holdes inde natten over, så du er sikker på, at den er fastet. Hvis dyret skal opereres i og omkring endetarm skal dyret faste i 24 timer inden operationen.
Adgang til kattebakke
Katten skal have adgang til kattebakke natten over.
Vigtigste punkter op til indlæggelsen
- Kæledyret afleveres kl. 08.00
- Fastet fra kl. 24.00 (undtaget vand)
- Hold katten inde og med adgang til kattebakke