• Vejen: Man og tor: 8-17 - fre: 8-16
  • Lunderskov: Man, tir, tor, fre 13.15-16 - ons 8-17
  • Hestepraksis: Man - fre 8-17
  • Døgnvagt: Ring på normalt tlf. nr.
75 55 56 59

Tandrasp af hest | Vejen Dyrehospital

God tandpleje er vigtig for din hests trivsel. Hos Vejen Dyrehospital tilbyder vores hestedyrlæger udkørende tandrasp, hvor vi undersøger hestens tænder og mundhule og rasper tænder, der er skarpe eller uens slidte.

Vi anbefaler regelmæssige tandtjek – typisk en gang om året – da heste ofte ikke viser tydelige tegn på tandsmerter. En sund mund er en forudsætning for, at hesten kan tygge ordentligt og bide korrekt i bidslet.

Ring til os på 75 55 56 59 for at aftale et besøg.

Hestens tænder vokser hele livet

I modsætning til hunde og katte har heste hypsodonte tænder – tænder der hele livet vokser langsomt ned fra kæbeknoglen. Det gør, at de slides jævnt ned, men også at der kan opstå uregelmæssigheder: skarpe kanter, hager, bølgemønstre og tankoverskud. Disse problemer giver ubehag og kan betyde, at hesten ikke tygger maden optimalt, mister fodereffektivitet og kan have svært ved at acceptere bidslet.

Mange heste viser ikke tydeligt, at de har ondt i munden. Tegn at kigge efter er: mister mad fra munden under fodring, vrider med hovedet, er modvillig ved opstaldning, reagerer på bidslet eller har dårlig ånde. Det er årsagen til, at vi anbefaler et tandtjek én gang om året – og to gange om året hos yngre heste i tandfælding.

Hvad sker der ved tandraspen?

Vores dyrlæger undersøger mundhule og tænder systematisk med et spekulum (mundåbner) og en lampe. I mange tilfælde gives en let sedering, så hesten er rolig og vi kan foretage en grundig undersøgelse. Vi rasper skarpe kanter og uregelmæssigheder med en elektrisk raspemaskine og noterer status til næste besøg. Eventuelle tandekstraktioner eller mere komplekse indgreb planlægges ved behov.

Du får 15% i rabat på tandraasp med en VetPlan til din hest

Har du VetPlan til din hest, er tandrasp en af de ydelser du får rabat på.

Vores sundhedsorgning VetPlan samler forebyggende pleje, vaccination og sundhedsundersøgelse, gødningsprøver mv. i ét abonnement til fast månedspris og du sparer penge hen over året.

Læs mere om VetPlan til din hest